Har du en drøm om at være en del af et fællesskab og se kysten fra havets synsvinkel?
Ansøgning åbner d. 27. januar – Ansøgningsfrist d. 10 februar
Havets Højskole – Aarhus er for dig, som ønsker mere sejlads og fællesskab i din hverdag.
Om du aldrig har sejlet før eller om du allerede kender alt til sejlads, så er Havets Højskole – Aarhus lige noget for dig.
Sejlererfaring er ikke krav, men nysgerrig og en respektfuld tilgang til havet er.
Ved Havets Højskole – Aarhus får du meget mere end sejladsen. Der er fællesdage med fede højskoleaktiviteter og ture både på land og til vands i løbet af sæsonen. Du bliver en del af et fællesskab der brænder for både sejladsen og højskoleånden.
Som gast på Snøvsen bliver du højskoleelev ved siden af din hverdag(du har måske studie eller arbejde ved siden af) og kommer med på opdagelse. Du er med til at skabe eventyret ombord. Havets Højskole – Aarhus er et sted hvor det ikke bare handler om at blive bedre til at sejle, men også om at skabe et fællesskab, hvor vi løfter hinanden og hvor man bliver klogere på sig selv.
Du kan forvente at få kendskab til sejlads og lære en masse om det maritime liv.
Eksempler på aktiviteter og fællesdage som vi har lavet løbet af en sæson:
- Træning i vigtige manøvrer
- Sejlteori
- Ture både på land og til vands
- Reparation og vedligehold af båd
- Bålaftener med fællessang fra højskolesangbogen
- Brætspilsaften
- Sankt Hans
- Sommerfest
- Temasejlaser med forskellige fokuspunkter
Vigtigst af alt – har vi det sjovt sammen!
Du indgår – ligesom skipperne – i et forpligtende fællesskab, som er afhængigt af deltagelse og engagement. Der skal være en balance mellem at give og tage, så vi sammen finder en god vej igennem sæsonen og skaber magien sammen.
Hvem sejler du med og hvornår?
Der er plads til 30 gaster. Vi sejler i grupper af 3 – 4 gaster og én skipper pr. tur. Denne grupper vil ændre sig fra gang til gang, så man får sejlet med mange forskellige. Som gast får du mulighed for at sejle en hel eftermiddag/aften i tidsrummet kl. 16.30 til kl. 22.00, hver anden uge – med forbehold for aflysninger, hvis vejret ikke er passende for at sejle.
Det praktiske
Gastepris for sæson 2026:
2500 kr.
Hvad er inkluderet i prisen?
- En gastplads gennem hele sæsonen (12. marts – 7. nov. 2026)
- En sejlads hver anden uge med mulighed for ekstra sejlads i weekender
- Adgang til at deltage i fede fællesdage
Beløbet går til havneafgift, forsikringer, vedligehold og drift af Snøvsen, samt arrangementer til lands og til vands.
Havets Højskole er en non-profit forening, der er drevet af frivillige. Alle de pengene går ubeskåret til Havets Højskole og båden Snøvsen. Der kan forekomme egenbetaling i løbet af sæsonen – fx er sommertogtet med egenbetaling(herunder havnepenge og forplejning under togtet).
Ansøg om at blive gast
Har du lyst og mod på at komme med ombord?
Send en ansøgning via nedenstående link. Her skal du fortælle om dig selv og hvorfor du skal være en del af Havets Højskole – Aarhus.
Kontakt
Sidder du med spørgsmål om at være gast, så skriv endelig til os på aarhus@havetshojskole.dk eller på vores SoMe (skriv “Til Aarhus” i din besked på Instagram og Facebook)
Facebook: Havets Højskole
Instagram: Havets.hojskole


