Havets Højskole – Aarhus

Er DU nysgerrig på at blive skipper hos Havets Højskole – Aarhus?
Så læs meget mere om rollen her: BLIV SKIPPER
Ansøgning til gast åbner den 1. februar 2025

Havets Højskole – Aarhus er for dig, som drømmer om sejlads og fællesskab. Det er både for dig, der gerne vil lære at sejle og for dig, som allerede kender til sejlads, men ønsker mere af det i hverdagen. Sejlererfaring er ikke krav, så længe du bare har en nysgerrig og respektfuld tilgang til havet.

Som gast eller skipper bliver du en del af et fællesskab med fokus på læring, eventyr, højskolehygge, nærvær og fordybelse. Gennem forskellige frilufts- og sejladsaktiviteter vil vi stimulere nysgerrighed og styrke kendskabet til havet og hinanden.

Havets Højskole – Aarhus er en del af foreningen Havets Højskole, som har projekter i Aarhus og København. I Aarhus sejler vi på Snøvsen, en Spækhugger på 24 fod, som ligger i Marselisborg Havn.
Sammen klargør vi båden og søsætter den, hvorefter sejladsen begynder. I oktober gør vi sammen båden klar til at komme på land igen.

Hos Havets Højskole – Aarhus drømmer vi om:

  • En masse sejlads i Aarhusbugten, og turer til andre destinationer
  • Eventyr i hverdagen
  • At skabe et højskolefællesskab, der binder os alle sammen
  • Fællessang fra højskolesangbogen
  • At gøre det mere tilgængeligt at komme ud at sejle

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning inden d. 23 februar 2025. Find ansøgningsformularen herunder eller læs mere om at være gast HER.

Kontakt

Mail: aarhus@havetshojskole.dk 
Facebook: Havet Højskole
Instagram: Havets.hojskole

DCIM\100GOPRO\G0020045.JPG