Bliv CO-SKIPPER

Hvad er en co-skipper?

Når et fællesskab fungerer bedst, ligger der som regel nogle drivkræfter bag: Personer som har for øje at skabe det fantastiske rum, som vi andre kan  være og engagere sig i.

Rollen er essentiel, men også åben, forstået på den måde at hygge og magiske stunder kan skabes af mange og på mange forskellige måder. Dette kan fx være gennem

  • dine fantastiske evner inden for planlægning og koordinering af højskolen.
  • din musikalitet (du spiller måske guitar eller klaver?).
  • dine evner inden for yoga, meditation og velvære dine evner indenfor det kreative eller andre dannende emner i højskoleånden. Er du fx god til stjernehimlen, bæredygtighed, eller eventyrfortællinger, som vi kan fordybe os i?
  • erfaring med frivillighed og/eller højskolelivet.
  • eller bare generelt din positivitet og en lyst til at deltage.

Lidt om Det praktiske

Som co-skipper får du til ansvar at skabe den gode sejlads, men med nogle lidt andre fokuspunkter end en Skipper. Som co-skipper er der mindre opmærksomhed på navigation og sikkerhed, men mere en fornemmelse for hyggen, og at alle føler sig godt tilpas. Det er derfor ikke et krav, at man som co-skipper kan sejle, så længe du har en nysgerrig og respektfuld tilgang til havet. 

Rollen som co-skipper er frivillig, og du får ansvar og frihed til at sætte dit helt eget præg, med dit personlige bidrag. Som co-skipper, forventer vi, at du føler dig godt tilpas med at påtage dig den opmærksomhed som følger med værtskabet. Med ansvaret følger der også forpligtelser og forventninger om, at du er en fast del af højskolen i hele sæsonen, samt at du bidrager proaktivt.

Som co-skipper får du:

  • mulighed for at arrangere og komme med på de ugentlige sejladser med gasterne.
  • mulighed for at arrangere og deltage i højskoledage, der finder sted den sidste søndag i hver måned.
  • mulighed for at hænge ud på Pomfritten i din fritid og tage på ture med andre fra højskolen, så vidt Pomfritten ikke har andre planer.
  • adgang til et fantastisk fællesskab af sejlglade mennesker.
  • gratis adgang til online foredrag og fortællinger, som afholdes af Havets Højskole, udenfor hverdagshøjskolens regi.

Ansøg som co-skipper her

Har du lyst og mod til komme ombord på hverdagshøjskolen? Hvis der er opstået spørgsmål, så skriv endelig bare til os.